Højskoledag i Vejstrup Valgmenighedskirke d. 9. november 2024 kl. 10-15
Højskoledagen er med Jesper Hougaard Larsen, som tager os med ind i rockpoesiens verden under overskriften ‘Rockpoesi – Eksistens – Kristendom’.
Jesper fortæller: “I den dybe rockpoesi handler det selvfølgeslig om rockmusik. Men tag ikke fejl: Når Nick Cave, Bob Dylan- og Danmarks Steffen Brandt og C.V. Jørgensen – skriver musik og tekster, kommer de ofte helt ind i hjertet af menneskelivet på godt og ondt. I bedste fald formår de store rockpoeter at behandle eksistentielle emner, der vedrører os alle. Ind imellem dukker der engle op i sangene, og når det går rigtig højt, kan nogle af sangene næsten lyde salmeagtige.”
På højskoledagen skal vi sammen høre musik og læse tekster af især Nick Cave og Steffen Brandt, og de vil blive sat ind i en sammenhæng med deres samtid og de eksistentielle temaer, der tages op i sangene.
Gennem mange år har Jesper arbejdet med især Steffen Brandts sange; senest i bogen ‘Livet, døden og kærligheden. Rockpoesi og Litteratur hos Steffen Brandt’ (2016).
Entré 100 kr. med frokost og kaffe inkluderet.
Tilmelding til praest@vejstrupvalgmenighed.dk eller på 40475919 senest mandag d. 4. november.
Arrangør: Foredragskredsen