Dato: 10. november 2024 kl. 10
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Søndagens prædikentekst er Johannes 5,17-29. Jesus indleder med at sige: “Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.” Disse ord falder ikke i god jord hos jøderne. De opfatter ordene som blasfemi, og det gør det ikke bedre, at Jesus kort tid forinden har helbredt en syg mand på sabbatten. Nu bliver nu endnu mere opsatte på at slå Jesus ihjel, siger teksten.
Er mennesket godt?
Paulus omtaler Guds godhed i Romerbrevet, fx i 11,22: “Der ser du Guds godhed (…) hans godhed mod dig, hvis du bliver ved hans godhed.” Men kan man også være god, når man er et menneske? Man kan prøve at opfylde de evangeliske råd, selv om de er jo uopfyldelige, men i det mindste kan man da prøve. Det har Benny Andersen skrevet et digt om. Det lyder således i uddrag:
Godhed
Jeg har altid prøvet at være god
det er meget krævende
jeg er en hel hund efter
at gøre noget for nogen
(……)
brede armene ud
lade nogen græde ud ved min skjorte
men når lejligheden er der
bliver jeg fuldstændig stiv
vel nok en slags generthed
jeg rusker i mig selv
slå nu armene ud
men det er svært at ofre sig
når nogen kigger på det
det er svært at være god
i længere tid ad gangen
som at holde vejret
men ved daglig øvelse
er jeg nu nået op på en time
hvis jeg ikke bliver forstyrret.
(……)
Fra digtsamlingen ‘Den indre bowlerhat’
At give videre
Mennesket er ikke godt, men der er lagt noget fint ned i os, så Gud kan gøre godt gennem os. Vi kan ikke selv tage æren for det. Det er Gud, der er god, og det kan være en stor glæde at få lov til at give videre af hans godhed. Vi skal være glade for at give – ikke være glade for at være gode, for der kan ligge mange motiver bag det at være god. Man kunne måske sige, at man er et godt menneske, når man har indset, at man ikke er et godt menneske. Hvis man har erklæret sig selv som god, har man hævet sig selv op på en piedestal, hvor man ikke hører til. *)
En dråbe af godhed
Også Johannes Møllehave har digtet om godhed. I digtet ‘En dråbe af godhed’ tager han udgangspunkt i udsagnet: Det nytter ikke at udvise godhed, for det er kun en dråbe i havet. Men, hævder Møllehave, en dråbe af godhed giver mod til at håbe. En dråbe af godhed er trods alt dog en dråbe:
For dråben står mangen
En mulighed åben
Selv stenen udhules
Med tiden af dråben
En dråbe af godhed
Er også en gave
Når dråber forener sig
Bli’r de til have.
Vers 3 og 4 af digtet ‘En dråbe af godhed’
Ingen er god uden én
Det er kun Gud, der er god. Jesus siger det selv: “Ingen er god uden én, nemlig Gud.” (Markus 10,18) Det siger Jesus til den rige mand, der spørger om, hvad han skal gøre for at få evigt liv. Den rige mand tiltaler Jesus: “Gode Mester,” men Jesus vil åbenbart ikke kaldes god. Påtager han sig menneskerollen i så høj grad, at han ikke vil kaldes god? Kun hans Fader, Gud, kan tillægges den egenskab. Jesus fralægger sig dog ikke sin guddommelighed, idet han til slut siger til den rige mand, at når han har solgt alt hvad han ejer og givet det til de fattige, skal han komme tilbage. Da vil Jesus sige til ham: “Følg mig!” Heller ikke hos Mattæus (19,17) vil Jesus kaldes god. “Hvorfor spørger du mig om det gode,” siger han. “Kun én er den gode.” Og Lukas (18,19) er helt i overensstemmelse med Markus, hvad det angår.
Guds godhed
Guds godhed er nåden. Når Gud uden grund er kærlig, barmhjertig, gavmild eller tilgivende over for det syndige menneske, der har handlet forkert.
Sammenstillet og skrevet af Steen Pilgaard Toft
Topbilledet er fra loftet i Det Sixtinske Kapel malet af Michelangelo. Gud skaber verden.
*) Afsnittet ‘At give videre’ er inspireret af DR’s radioprogram ‘Hvad ville Jesus have sagt’ fra d. 24/4-24
Der synges følgende salmer:
HS 372 – Fra vest står blæsten ind
HS 65 – Usynlige
HS 373 – November går tungt gennem byen
DDS 276 – Dommer over levende og døde
LU 908 – Du tar mig, som jeg er
HS 374 – November igen
(HS=Højskolesangbogen,
LU=Lysets utålmodighed)