Dato: 29. september kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Hvorfor er det vigtigt for det moderne menneske at deltage i gudtjenesten? Her skal ikke forsøges at give en udtømmende begrundelse. Der skal blot fremlægges nogle enkelte synspunkter.

Det fortrængte vil vende tilbage i negativ form
Søren Ulrik Thomsen skriver i bogen ‘Tro mod ritualet’, at han ikke begyndte at gå i kirke, fordi han var troende, men omvendt: “Troen har jeg fået ved at deltage i gudstjenesten, som har fået uvurderlig betydning for mig.” Han stiller også spørgsmålet, om det da er muligt både at tro på Gud og på oplysningen. Kan man være rationel og tro på Gud? Han svarer, at det er frygteligt farligt overhovedet at tro det muligt i en absoluteret rationalitets navn at helliggøre og rense tænkningen såvel som samfundet ved at støde det ikke-rationelle ud, for, som Freud sagde, vil det fortrængte kun vende tilbage i negativ form.

Det utroliges sted
Iben Krogsdal skriver i bogen ‘Vi mislykkede guder’, at kirken ikke er til for de særligt fromme. Det, der fylder i kirken, er ikke det, vi selv kommer med og forstår, men det der netop overgår vores egen forstand og vilje. Kirken – rummet, ritualerne – er det utroliges sted. Troen skal ikke komme fra os. “Der sidder vi sammen, menneske ved menneske. Og pludselig kan det ske, at den dybe tillid til Gud begynder at synge igennem en salme (…) Eller at et oplæst ord fylder én med så meget mening, at man føler sig overstrømmende.”

Helheden er mere end delene
Præsten Jakob Wolf skriver i bogen ‘Gudstjenesten fænomelogisk set’, at gudstjenesten kan opleves som et kunstværk, fordi den umiddelbart ligner et kunstværk ved at bestå af kunstneriske elementer fra flere kunstarter som musik, litteratur og teater. Dertil kommer kirkens arkitektur og udsmykning med billeder og skulpturer. “Højmessen er et kunstværk af sin egen art, som det har taget to årtusinder at skabe. Det forskelligartede kunstneriske udtryk i højmessen er integreret i en helhed, hvor helheden er mere end delene.” Jakob Wolf forklarer, at det egentlig ikke er de forskellige kunstarter, der har bevæget sig ind i kirken. De har snarere bevæget sig ud fra kirken og selvstændiggjort sig i det verdslige rum som kulturelle institutioner som koncertsale, kunstmuseer og den litterære institution.

Intensivering i kort, fast form
Den følelse, højmessen udtrykker og påkalder, er følelsen af det hellige – en følelse der også tilnærmelsesvis kan påkaldes af kunst uden for højmessen – af det sublime, skriver Wolf. Han spørger, om der ikke er et misforhold mellem, at meningen og målet med gudstjenesten er intet mindre end at møde det guddommelige og forenes med det og så den meget korte og enkle højmesse? Det er jo kun en gang om ugen og varer kun omkring en time. Nej, svarer han, Højmessens betydning intensiveres i fast, kort form, på samme måde som det korte Fadervor. ‘Det mindste er stort’ er en måde at forstå verden på, og med ord af William Blake forklarer Wolf, at forudsætningen herfor er, at vi kan se universet i et sandkorn og en himmel i en vild blomst. Alle ting har dybest set uutømmelighed og en uendelighed i sig. Når vi tænker på livet, kan vi blive grebet af sorg over, at det hele kun bliver ganske lidt. Herefter citerer Wolf musikeren Johnny Madsen (her i gengivesen er der taget et par ekstra linjer med):

Kun ganske lidt
Kun ganske lidt
så jeg liljerne på marken
kun ganske lidt
så jeg smilet på din kind
kun ganske lidt
så jeg lyset fra bålet
kun ganske lidt
så jeg glæden i dit smil.
——-
Kun ganske lidt
så jeg timeglasset rinde
kun ganske lidt
så jeg dagen gå mod hæld
kun ganske lidt
så jeg natten forsvinde
kun ganske lidt
fik jeg ordentligt sagt farvel.

(Fra Dalton Tyve-ti, 2010)

Intet og alt
Også Pascal citeres af Wolf: “Hvad er mennesket af naturen? Intet i forhold til det uendelige, alt i forhold til intet, en mellemting mellem intet og alt, uendeligt fjernt fra at fatte yderpunkterne.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Der synges følgende salmer
Løsark – Fra vest står blæsten ind
LU 945 – Jeg vender mig op imod bjerget
Løsark – Langsomme dage
LU 949 – Blandt spurvefjer og blade
DDS 368 – Vintræ og grene
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet

(LU=Lysets utålmodighed)