Ordet er dit

Har du en kommentar til et af vore arrangementer eller ønsker du at komme til orde med et synspunkt, som kunne være af interesse for mange andre, er du meget velkommen til at sende dit indlæg til vores webmaster: Herdis Iversen, mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sommerudflugt til Jenle

Se dig ud en sommerdag.
Det var just, hvad en flok fra Vejstrup Valgmenighed gjorde d.  10. juni.
Vel anbragt i en behagelig bus, parate til at tage landskabet ind.
Der blev serveret boller til medbragt kaffe og et par gode morgensange med Andre' Isager som forsanger og Ulrich
Klostergaard på medbragt harmonika - dejligt.
Målet for turen var " Jenle ", Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem ca. 12 km. nord for Skive. Mange Aakjær sange, Lillebæltsbroen og det frodige grønne land - senere var der ophold i Viborg - man kunne spise sin madpakke, se sig om i byen med de smukke gamle huse og statue af Margrethe d. 1. og Erik af Pommern. Dernæst den flot udsmykkede Domkirke. Stor og lys med Joakim Skovgaards malerier fra bibelhistorien.

Jenle 2   Jenle 1
Turen fortsatte ad den jyske højderyg med vid udsigt og drivende blomkålsskyer, og vi ankom til "Jenle", hvor vi blev modtaget med dejligt eftermiddagskaffebord.
Vi blev vist rundt i to hold i kunstnerparrets særprægede hjem, hvor det bærer præg af Nanna Aakjærs billedskærerkunst, hendes sans for smukke ting og indretning.
Hun var - usædvanligt for tiden - uddannet snedker, har bl.a. lavet spisestuemøblerne. Også arbejde i metal, læder, stof m.m. mestrede  hun. Selvfølgelig fylder alle bøgerne, dels de som Jeppe Aakjær forfattede, men ikke mindst alt det, der blev læst, som andre har skrevet. Mange af os blev vist imponeret og overrasket over mængden af begge dele. 

Jenle 3   Jenle 4

Det er i år 150 år siden Jeppe Aakjær blev født ind i en fattig bondefamilie. Han blev i høj grad til "noget" og "nogen" og har givet os mange dejlige sange. Aakjær var socialt engageret og bl.a. medvirkende til, at tyendeloven blev afskaffet. "Vredens børn" omhandler vilkårene for tjenestefolkene på den tid.
Aakjær selskabet blev stiftet 1980, 50 år efter digterens død. Her sørger man for at udgive bøger og stadig udbrede kendskabet til hans forfatterskab.
Det indendørs var overvældende, men haven og det store område ned til Limfjorden er betagende, især på så fin en dag. Der var tid til at gå ture og nyde området, sidde og småsnakke lidt inden dagen sluttede med aftensmad og aftensang - mest Aakjær sange - selvfølgelig - og kaffe med dessert.
Stille og roligt kørte vi hjemad i sommeraftenen, mens vi forføjede dagens mange indtryk.
Stedet " Jenle " er ikke mere i familiens eje, det er overtaget af Skov og Naturstyrelsen. Aakjærselskebet og de mange frivillige sørger for, at alt bliver passet og plejet på smukkeste vis. Af kærlighed til og respekt for stedet og dets mennesker.
"Jenle" er en perle.
Lene Isager og Anne Tingager havde tilrettelagt den fine tur - mange tak til jer. Også tak til Ulrich Klostergaard og André Isager for sang og musik, som rammede det hele ind. Jo, vi havde en rigtig dejlig sommerdag.
Bodil Granhøj

Ærø – et dejligt udflugtsmål i det sydfynske øhav.

Den 21.maj gik forårets menighedsudflugt dertil, for at besøge og opleve maleren Svend Havsteen-Mikkelsens lokaliteter. Det blev en dejlig dag, vejret var fint og vi blev modtaget på Ærøskøbing havn af den hyggelige, lokalkendte og alvidende chauffør fra Jesper Bus. Han kunne fortælle historien om, stort set, hvert hus og dets indbyggere gennem tiden.

Vi besøgte Susannah Greve (tidligere svigerdatter til Svend Havsteen-Mikkelsen) i hendes stemningsfulde, engelskprægede B&B i Ærøskøbing, hvor der var lavet kaffe og te og dækket smukt op i stuerne og den dejlige, stemningsfulde have, så vi kunne spise vores medbragte frokost, mens Susannah fortalte om sin egen og husets spændende historie og sin tilknytning til familien Havsteen-Mikkelsen.

Vi kørte ad småveje, forbi b.la. Svend Havsteen-Mikkelsens atelier, som han altid benævnte ”værkstedet”, da han betragtede sig selv mest som håndværker, frem til målet, huset på Øsemarksvej, hvor vi blev varmt modtaget af hans søn, Olaf Havsteen-Mikkelsen og dennes hustru, etnolog, (og glimrende maler) museumsinspektør på Marstal Museum, Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen. De serverede kaffe/te og sønderjyske ”Gode råd” for os, mens Olaf fortalte om sin far og sin skotske mor, sin egen og sine søskendes opvækst i England og Danmark.

Noget, som betog mig særligt i hans fortælling, var, hvor stor vægt forældrene, på trods af særdeles små økonomiske midler og i skyggen af krigsårene, lagde på børnenes almene dannelse, som også indeholdt, at de skulle kunne danse, ride, sejle og spille et instrument, foruden at de naturligvis mestrede det engelske sprog på lige fod med det danske.

Olaf fortalte også om de af sin fars mange billeder og ting, fra b.la. Grønland, som hang i de hyggelige stuer med de gamle møbler fra flere generationer, og vi fik vist nogle af de bøger, Havsteen Mikkelsen havde illustreret. Til slut fik vi hver et ark af det julemærke, som Svend Havsteen-Mikkelsen i 1979, i samarbejde med sin søn Alan, lavede for Lions Club, Ærø.

Efter besøget hos disse hjertevarme mennesker, besøgte vi Søbygaard, hvor der i hovedbygningen er en stor udstilling af Havsteen-Mikkelsen. Denne gang så jeg ikke den udstilling, fordi de høje bakker, som er rester af det gamle borganlæg, og udsigten derfra, trak så meget i mine vandreben, at jeg måtte derop, og der er virkelig, som næsten alle steder på Ærø, en betagende udsigt.

Men jeg nåede at se udstillingen i laden overfor hovedbygningen – og den er betagende! Det er den unge grønlandske maler og tegner, Naja Abelsen, som udstiller. At betragte hendes værker er som at få fortalt et eventyr, mange af dem med tydeligt afsæt i de gamle grønlandske fortællinger – myter og drømme. Der kunne bruges meget mere tid dér, men udstillingen varer til ind i august, så måske bliver det til endnu en Ærøtur i sommer.

Vi besøgte også Bregninge kirke, hvor Jens Aage Preisler mødte os i lang frakke og høj hat! Vi troede ellers, at vi havde glemt ham om morgenen på havnen i Svendborg, men han havde lige et folkedanserstævne i Svendborg, han skulle deltage i først, og det betyder jo ingenting at klare en- to- tre ting på samme dag, selv om man er over 80 år – og vi var meget glade for at se ham!

Men formålet med besøget var at se den smukke glasmosaik af S. Havsteen-Mikkelsen, som hænger i våbenhuset og at besøge kirkegården, hvor han selv og hans hustru, Pamela, ligger begravet.

På den smukt beliggende kirkegård, drak vi den medbragte kaffe/te og nød Bodil Granhøjs lækre muffins.

I Marstal var vi nogle som sluttede eftermiddagen med en fin koncert i kirken; det var Svendborg Kammerkor, som underholdt med dejlige forårstoner. Andre benyttede lejligheden til at se nærmere på søfartsbyen, og til slut kørte vi tilbage til Ærøskøbing, hvor vi spiste aftensmad på Røgeriet og kiggede lidt på byen, før vi tog den sidste færge mod Svendborg.

På disse ture har der oftest været flest af os, som er godt og vel på den anden side af 50+, men denne gang var vi beriget af selskabet med, op til næsten mange, af den virkelig yngre generation, og det var dejligt!

Tak for godt selskab til buschaufføren, alle vi besøgte og alle, som var med – og ikke mindst, tak til Anders og Asta for en veltilrettelagt, indholdsrig og spændende tur.

Lone A.

 

Forårstegn - i Grundtvigs påskesalmer

”Vinterblomst, du melder vår ...”
Ordet vår forekommer ofte i Grundtvigs salmedigtning. Fra gammel
tid et udtryk for foråret, overgangen fra vinter til sommer,
i mere end en forstand. Grundtvig ser naturens gang og menneskets
livsløb i sammenhæng, og her bliver forårets kendetegn
fremtrædende i hans billedsprog. Således vrimler det med blomster
og fugle i Grundtvigs salmedigtning, og ikke mindst hans påskesalmer.
Salmen ”Påskeblomst, hvad vil du her?” påbegyndte Grundtvig allerede
som 33-årig i 1817, en tid, hvor han følte sig modløs, efter
at han havde fået afslag på en ansøgning om sin faders præsteembede
i landsognet Udby på Sydsjælland. Nu sad han i en lejlighed
i København, uden embede. - Grundtvig var stærkt kritisk
over for tidens rationalister, der kun ville kendes ved, hvad der
kunne begrundes ud fra fornuften. Han lod bl.a. sin kritik komme
til udtryk i det store drama-digt ”Påske-lilien”, der skildrer Jesu
opstandelse. Fra dette dramas prolog og epilog skabte Grundtvig
senere en salme på 15 vers. I 1953 fandt den vej til Den danske
Salmebog, dog her skåret ned til de seks vers, vi kender i dag. Det
er disse seks vers, jeg vil omtale i det følgende, idet jeg henviser til
salmebogens tekst. (DS 236)
”Vinterblomst, du melder vår, / fold dig ud i stille kammer…” Sådan
begynder et af de vers, der ikke kom med i salmebogen. Men
det er bl.a., hvad salmen handler om: Denne gule forårsbebuder,
der melder sig, før vinteren er omme, skyder sig vej gennem den
frosne jord, op i lyset, hvor den står og blomstrer ved påsketid.
Den beder Grundtvig nu om at folde sig ud i hele sin håbefulde
gulhed, med alt det forår den har i sig.
Påskeliljen var på Grundtvigs tid en vildtvoksende plante, som
ikke blev regnet blandt de finere blomster. Grundtvig kendte den
så godt fra sin barndoms præstegårdshave, og nu sidder han i
sin lejlighed i København og ser fra sit vindue, at denne ydmyge
blomst vokser i Kongens Have, og han føler, at hverken han eller
blomsten hører hjemme her.
Derfor spørger han: ”Påskeblomst hvad vil du her? / Bondeblomst
fra landsbyhave?”
Og begrunder bl.a. sit spørgsmål i vers 2: ”… Under vinterstorm og
regn / sprang du frem i golde egn, / ved dit syn kun den sig fryder,
/ som har kær, hvad du betyder.” Måske har Grundtvig tænkt på
sig selv og sin egen situation med dette digt. De følgende vers viser
imidlertid, at for ham signalerer påskeblomsten tillige troen på
Jesu opstandelse. I en blanding af håb og tvivl stiller Grundtvig en
række spørgsmål til påskeliljen. Således i vers 3: ”Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde?” Videre
spørger han: ”Stod han op, som ordet går? / Mon hans ord igen opstår?”
Grundtvig håbede, at Jesu ord igen skulle blive levende, som
de var før rationalismens tid. Han så Kristi opstandelse som ordets
og dermed livets opstandelse. Derfor spørger han nu:
”Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?”
I påskeliljens billede kan det ”gule lagen” måske forklares som det
bleggule hylster, blomstens bægerblade, der svøber sig om påskeliljens
gule kronblade Dette hylster og svøb bliver nu for Grundtvig
et billede på Jesu ligklæde, som omtales i evangelierne: Som
blomstens kronblade sprænger sig vej gennem de omgivende bægerblade,
(jfr. ”fold dig ud i stille kammer,”) sådan kunne Jesus,
(ordet, livet) have sprængt sig vej gennem det liglagen, (dødssymbol),
han var svøbt i, da han langfredag blev lagt i graven.
I vers 4 svarer Grundtvig selv tvivlende på sit eget spørgsmål:
”Hvis ikke de døde kan opstå, har vi intet at betyde. Da må vi visne,
ja, glemmes under mulden.” - Dog ser han et håb:
”… vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.”
”Vokset” kan her ses som billede på de døde, der underfuldt forvandles
”i det dunkle”, dvs. skjult for al fornuft, og skinner som
lys på gravene. Pludselig står det hele klart for Grundtvig: ”Påskeblomst,
en dråbe stærk / drak jeg af dit gule bæger.” Det er som at
vågne op af en drøm. Grundtvig hører ”hanegal og morgensang”,
tegn på dag og liv, og al tvivl er nu manet i jorden: ”Vågnende jeg
ser de døde / I en påske-morgenrøde!”

Nu ved Grundtvig, at påskeliljen, troen på Jesu opstandelse, taler
sandt: ”Frelseren stod op af døde! / Det er hver langfredags pant /
på en påske-morgenrøde”: Hvad Kristus betalte for os langfredag,
har vi fået igen med påske-morgen.
Hidtil havde Grundtvig ment at kunne finde svar på alle tilværelsens
spørgsmål i Bibelen. Men efterhånden måtte han dog indse,
at ikke alt hvad der står i Bibelen, kunne være Guds ord. Og
spørgsmålet var nu: Hvor møder vi Guds ord? Efter et omfattende
studium, bl.a. af den oldkirkelige teolog Irenæus’ skrifter, nåede
han frem til, at de ord, som lyder ved trosbekendelsen, ved dåben
og ved nadveren, er Guds ord, og det som giver kirken liv, er en levende
og troende menighed. Det nye syn kom herefter til at præge
Grundtvigs salmedigtning. I 1825 skrev han det vældige digt ”De
levendes land”, et moddigt til Kingos salme fra 1681, ”Far verden
farvel.” Her gjorde Grundtvig op med Kingos modstilling af himlen
og jorden og sluttede sit digt med ordene: ”Mit land siger livet,
er himmel og jord, hvor kærlighed bor.”
I 1832 skrev Grundtvig igen et moddigt, denne gang til Kingos påskesalmer.
Det generede ham, at Kingos dystre ord om kors og
død og forgængelighed skulle fylde så meget i en påskesalme, der
burde understrege, at Jesus har givet menneskene nyt liv med sin
død og opstandelse. Her skulle man netop give udtryk for glæde.
Sådanne tanker kommer til udtryk i salmen ”Tag det sorte kors
fra graven! Plant en lilje hvor det stod!” (DS 241). I salmens 1.
vers vandrer Grundtvig i tankerne henover en af sin samtids kirkegårde
og udfordres af, at de symboler, der er sat over gravene,
alle udtrykker død og forfald. Han ser nu for sig i fantasien den
samme kirkegård, præget af vækst og liv: Blomster spirer frem
overalt, hvor han går, liljer vokser, hvor der før stod sorte kors, og
englevinger pryder gravene i stedet for knækkede vandringsstave.
Fugle flyver op fra askeurner, og han hører lyden af menighedens
lovsang: ”Palmefugl for askekrukke! / Frydesang for hule sukke!”
I versene 2 – 4 opruller Grundtvig nu beretningen fra evangelierne
om Jesu korsfæstelse og opstandelse, det hele så livsbekræftende
i sin poesi, at det og salmen i sin helhed fortjener en udførlig
omtale ved en anden lejlighed.
I salmens sidste vers, vers 5, går vi fra ovennævnte påskeberetning
lige ind i nutiden: ”Ja, han er her, Guddoms-manden! / Sprængte
er nu dødens bånd!” Kristus, som er både Gud og menneske, er til
stede for os, lige her og nu. Og vi er befriede fra dødens bånd ved
hans levende ord, som vi hører hver påskemorgen:
”Nu, en forårsmorgen skøn
rinder op for os i løn,
og, som påskesalmen klinger,
vokser sjælens fuglevinger.”
Forestillingen om den blomstrende forårsmorgen som udtryk for
påskens evangelium kommer også til udtryk i salmen: ”Som forårssolen
morgenrød / stod Jesus op af jordens skød / med liv og
lys tillige…” (DS 234). Billederne fra naturen, solen, fuglene og alt
hvad der gror i skov og mark, viser livets og lysets sejr: Jesus er
forårssolen i Guds rige, også her på jorden: ”Derfor, så længe verden
står, / nu efter vinter kommer vår / livsalig i Guds rige”.
For Grundtvig var menighedens lovsang et af kirkens vigtigste
livstegn: Som fuglene synger af glæde over forårets komme, sådan
skal Guds menighed synge af glæde over livets sejr over døden,
som det udtrykkes i vers 2: ”Som fuglekor i mark og lund / lovsynger
vår i allen stund / med deres toner søde / så alle tunger, trindt
om land, / lovsynge dødens overmand / i påske-morgenrøde!”
Og ligesom alting blomstrer og gror ved forårets lys og varme, sådan
er der også en opstandelse i det folkelige liv: Her er virkningen
af livets sejr over døden nået helt ud i det menneskelige fællesskab:
”Som blomster alle står i flor,
som skoven grønnes, kornet gror
ved vårens kræfter milde,
så blomstrer alt i Jesu navn
og bærer frugt til folkegavn
som årle så og silde.”
Selma Mouritsen

 

Ved Kulturcaféens bogcafé blev følgende bøger omtalt:

Sjón                                      Skyggebaldur
Einar Mar Gudmundsson         Universets engle
Paul Torday                           Laksefiskeri i Yemen
Frederico Lorca                      Ferias
Josefine Klougard                  Stigninger og fald
Jeppe Aakjær                        Vredens børn
Marianne Jørgensen              Fællesspisningen

Lørdag d.26. september var årets arbejdsdag på programmet.

Solen skinnede, luften var mild og vinden let – det perfekte vejr til alle de opgaver, som stod på ønskelisten.

Det blev en dejlig dag, hvor der blev arbejdet fra morgen til aften. Nogen var med hele dagen, andre et par timer og det fungerede fint. Vi var 25 i løbet af dagen. Middagsmaden, koteletter i fad og æblekage, som Elsemarie serverede, var ligeså dejlig som appetitten var stor. Snakket blev der under arbejdet og i diverse kaffe/the og kagepauser.

Præsteboligens kældervægge blev klargjort til puds og kalk – det støvede så kun Annie Lolks gule kedeldragt var synlig! Kirken og kirkehusets køkken fik en solid omgang rengøring. Der blev malet bænke og lysstandere på kirkegården, nogle vinduer fik samme tur, en tallerkenrække blev forvandlet til holder for foldere og tidsskrifter, der blev arbejdet på en støttemur bag redskabshuset og mange andre ting.

Ved 18tiden var pensler og andet værktøj renset og sat på plads; vi som var tilbage, var også på plads (men ikke renset!) ved aftensmanden, det var dejligt at ”summe” lidt om en god og virksom dag, inden den sluttede på allerbedste vis med gudstjenesten.

TAK til alle jer, som gjorde dagen så god.
Lone A. 

Sensommerturen

ø hop 1   ø hop 2   ø hop 5

5.09.2015 satte godt en snes mennesker hinanden stævne på havnen i Svendborg. Himlen var ikke lutter

Himmelblå, faktisk var det ret frisk vejr! Margit Lolk, garvet guide på ø-ture, bad os velkommen om bord på ” Højestene ”, hvor kaffe, brød med diverse hjemmegjorte lækkerier styrkede inden ankomst til Drejø.

Her blev vi via traktor og gummivogne med bænke og varme tæpper kørt rundt, så vi kunne se øens særpræg og natur. I den smukke Drejø kirke sang vi en morgensang og fik fortalt kirkens historie.

Derefter satte vejret dagsordenen et stykke tid – vi blev skyndsomt bragt i læ og hørte mere om øens historie og dagligliv. Her var vi i et bådeskur i Gammel Havn, hvor beboerne mødes kl. 11 til en lille snak og måske en øl. Det klarede op g vi besøgte en gårdbutik i tørvejr. I et andet fint hus ved færgelejet nød vi en fin frokost, kreeret af Cafe Sommersild på Skarø.

På Skarø så vi først Skarø Is, smagte på de gode sager og fik fortalt om det ret store foretagende, det er blevet. Til fods bevægede vi os rundt på øen med en dygtigguide til at få historien til at hænge sammen.

Overalt så vi frodighed og velholdte huse / haver. Endnu en gårdbutik, hvor økogrise hyggede sig i baghaven inden traveturen op til Skarø kirke, en lille køn bygning næsten på toppen af øen. Guidens levende fortælling om øen og ølivet før og nu. Man skal nok være af en særlig støbning for at bo på en ø.

Men havet, himlen, det rige fugleliv er gratis glæder hver dag.

Afsluttende nød vi kaffe og kage på ” Sommersild ”, da vi vendte tilbage fra kirken. Tidligere måtte øboerne sejle til Ærø for at gå i kirke, men en voldsom tragedie, da to dåbsselskaber omkom på havet, fik kongen til at give Drejø tilladelse til at opføre sin egen kirke i 1525. Skarø kirke er forholdsvis ny – fra 1900.

Trætte af indtrykkene i dagens program nød vi turen med ” Højestene ”  tilbage til Svendborg.

Mange tak til arrangørerne for en rigtig god dag.

Bodil Granhøj

høst 2015

Søndag d.20.september var høstgudstjenestedag over det meste af landet,således også hos os i Vejstrup Valgmenighed.
Kirken var pyntet,og vi sang de gamle traditionsrige salmer - som vi så godt kan lide - men præst og organist fik også listet nogle af de nyere ind.Og så sidder man der og finder ud af,at nulevende salmedigtere også kan skrive vedkommende og smukke høstsalmer.
 
Efter gudstjenesten var der en festlig sammenkomst i Kirkehuset.Der blev serveret suppe lavet af havens overflod af grøntsager,det gode madbrød manglede heller ikke.
 
Og selvfølgelig måtte vi synge igen, alle de gode septembersange om septembers blå himmel,om plovspand, der kravle over argres felt,og om stæreflokke, der snart ta`r bort.
 
Eftermiddagen sluttede af med te/kaffe og muffins og med muligheden for at købe af det hjemmelavede syltetøj, som flittige medlemmer havde doneret.
 
Selvfølgelig var der kurvefulde af æbler og pærer,så vi også havde muligheden for at smage på frugthøsten.Vi bor jo midt i Danmarks frugthave.
 
Mange havde lagt gode kræfter i arbejdet for at dagen skulle blive god og festlig, -- og det blev den!

Sensommer udflugten

September viste sig fra sin smukkeste side, da sensommerturen løb af stablen d. 13.9.
Med start fra Vejstrup Valgmenigheds kl. 8 nød 22 deltagere land- og selskabet til medbragt kaffe, brød og et par morgen sange.
Snart var vi i Århus, hvor vi skulle besøge byens flotte vartegn, kunstmuseet Aros. Pompøst, smukt, særpræget. Lige nu er museets tema " religiøse billeder ". Sammensætningen er inspirerende og Dantes fortælling fra 1300 " Den guddommelige komedie " og – vi startede i helvede. Kælderens mindre og mørkere rum var indrettet til at vise ondskab, gru og uhygge. Guiden førte os ind i et rum, hvor brudstykker af film om iranske kvinder uden mænd tydeliggjorde, hvor fortabt og ulykkelig man er, når hverdagen er overgreb, vold og prostitution. Derefter bevægede vi os opad. Fik fortalt om den mange meter høje model af en dreng på omkring 12 år – Boy. Utrolig livagtig, støbt i glasfiber er han og hul indeni så også skrøbelig.
Inden for klassiske malerier fik vi en gennem gået tre meget forskellige værker. Det første med en ironisk holdning til religionens vigtighed i tilværelsen. Det andet – et stort smukt billede af en fattig kvinde med to børn. Kompositionen var som i et Jomfru Maria billede med Jesus og Johannes Døberen. Det tredje og sidste, et meget stort værk af Sven Vig Jensen beskriver Jesu død på korset. Skikkelserne omkring i forvrænget udførelse, djævlen selv tæt og grusom i sort over Kristusfiguren. Den røde farve, blodet dominerer. Rigtig godt at få gennemgået kunstværkerne.
Nu gik vi rundt på egen hånd og nød bare lidt af alt det, som Aros har at byde på. Som sådan nærmede vi os " Himlen ", og Olafur Eliassons store kunstværk i farvet glas, en kæmpe ring, som synes at svæve ( - den er meget tung - ). Man går omkring deroppe og nyder udsigten over byen i et særligt lys hvor regnbuens farver i den grad er tæt på.

Der var endnu et særligt kunstværk i vente, nemlig alterudsmykningen i Knebel kirke. Bjørn Nørgaard har lavet det og det talte i sin skønhed ud i rummet. Også korbuen foran alteret og gitteret på brudeskammelen var hans arbejde. Knebel sognegård lagde lokale til vores medbragte frokost, inden turen gik til Agri ( udtales Auri!). Her ventede en guide på at vise os rundt i Nationalpark Mols Bjerge, hvor vi ved selvsyn konstaterede, at mange mennesker besøgte stedet.
Agri Stendysse, meget flot og velbevaret. En tur op på Agri Bavnehøj ( 132 m.o-h-). Beskrivelse af istidens vandreblokke, dødishuller og hellig kilder. Landskabets konturer stod tydeligt, kuperet med bakker, dale, høje efter en del træer var fældet over de sidste fem år. Dyr afgræsser områderne, der er en rig flora og fauna, Videre gik det med myter, sagn og molbohistorier forbi Kalø slotsruin, hvor den mest prominente fængselsgæst " var Gustav Vasa.
Smuk var den sidste tur langs vandet ved Ebeltoft Vig med frit udsyn til himmel og hav. Et glimt af Fregatten Jylland inden vi fandt " Mellem Jyder " i de små brolagte gader med kønne gamle huse.
Mange tak til arrangørerne for en dejlig dag.

Bodil Granhøj

"Korcafé" ved landsårsmødet
Da der for nylig var landsårsmøde hos os i Vejstrup Valgmenighed, Var jeg med til at synge i kor under ledelse af vores kommende organist i kirken, Ulrich Klostergaard.
Jeg er ikke vant til at synge i kor, men det var enfantastisk oplevelse og let at være med under ledelse af Ulrich.
Vi lærte 3 sange i løbet af 2 timer og sang afrikansk, spansk og dansk - trestemmigt. Efter at have haft endnu 1 time om søndagen, gav vi koncert for de øvrige mødedeltagere og fik megen applaus. Som I kan se af billedet, var vi mange.

A C Kor    En fantastisk oplevelse

Herdis Iversen

Fællesgudstjeneste 2. pinsedag

Ved fællesgudstjenesten 2. pinsedag i "Lunden" ved Vejstrup Valgmenighed var ca. 100 mennesker samlet til friluftsgudstjeneste i rigtig fint sommervejr og dejlige omgivelser med udsigt over land og vand til Langeland
I disse flotte omgivelser lyttede vi til Anders Carlssons prædiken og det sammenbragte "medarbejderkor" fra alle 5 menigheder.
Mange havde også medbragt frokosten, og nogen nøjedes med en kop kaffe og de hjemmebagte kager.

2. pinsedag Anders    2. pinsedag 2

2. pinsedag 3    2. pinsedag 4

Herdis Iversen

 

"Den fortabte søn", synd, skyld og tilgivelse.
Denne søndags gudstjeneste var tilrettelagt af konfirmanderne, godt hjulpet af Christina Øbo og Anders C. og det skal ikke nægtes at jeg var spændt på, hvad det indebar i år!.
Jeg er meget glad for vores helt almindelige gudstjeneste, helt uden "ekstra pynt", bare den gudstjeneste, hvor der er plads til at synke ind i de vante ritualer, så ord og musik er det der fylder og det jeg tager med mig, når jeg går hjem --- men jeg må sige, at gudstjenesten i dag havde både form og indhold, der gjorde det godt at være i kirken.
Søndagens tekst blev behandlet godt. Der kom "krop" på ordene og ingen ord var overflødige, salmerne var godt valgt, musikken var vellyd og alle tog opgaven seriøst. Det var ikke teater – det var en gudstjeneste!
Tak for det.
Lone A.

Rettelse:

I min artikel i sidste nummer af Kirkebladet, "Påsken i nutidig kirkekunst", har der desværre indsneget sig en fejl, eller rettere, der er forsvundet et navn. Det gælder artiklens 4. nederste linje, side 7, hvor navnet Anita Houvenaeghel er gledet ud. Den rigtige ordlyd i artiklens 3.-5. nederste linje er således:
"Han inddrager den ubønhørlige natur i sit billede, som Anita Houvenaeghel også gør i sit nonfigurative opstandelsesbillede"
Selma Mouritsen

 

Kyndelmisse – Lys – Overtoner – Eftertanke
Det var en meget stemningsfuld oplevelse at være til Kyndelmisse-gudstjeneste;
En helt stille kirke, som var oplyst kun af levende lys, mens vi ventede på at de som gik lysvandringen skulle komme.
Da lysvandrene nærmede sig og gik op og satte hver deres tændte lys på alteret, begyndte de tre smukke mandsstemmer på deres sang uden ord; tre stemmer som vævede stemninger og billeder og ind imellem tilsammen dannede en 4., næsten overjordisk smuk sølvklang, vekslede med Anders´ læsninger om Lyset.
For sådan én som mig, der aldrig har hørt overtonemusik før, var det en helt speciel oplevelse at være i det rum af smukke toner, som fik tiden til at forsvinde og tankerne til at "pakke sig ned".
Det tog tid at komme "op til overfladen" igen – smukt var det – tak for en gudstjeneste, som har givet eftertanke.
Lone Arentzen