Overtonesang

dansk-overtone-ensemble

Hvad er overtonesang?
Overtonesang er en sangform, hvor der ud over den dybe grundtone også høres en eller flere højere toner.

Sangeren kan ved at bruge resonansrummene i svælg og mund fremhæve forskellige, høje frekvensområder, der derved kommer til at blive hørbare som separate toner, adskilt fra grundtonen. Med disse toner kan der synges melodier, samtidig med at grundtonen skifter. Sangeren kan altså synge to-stemmigt med sig selv.

Dette fik deltagerne i Kyndelmissemessen mulighed for at stifte bekendtskab med, og vi blev henført til en meditationsagtig stemning.

Midtfyns Konsort

Midtfyns Consort 3
Ved gudstjenesten søndag d. 6. april blev kirken fyldt af spændene og blid musik fra 11 blokfløjter.Midfyns Consort er et træblæserensemble med 11 musikere og en dirigent. Alle musikere spiller på blokfløjte i mange forskellige udformninger - fra de almindelig kendte små blokfløjter, som mange måske har øvet sig på i skoletiden til store basfløjter samt nogle fikanterede fløjter, som er inspireret af orgelpiber, idet de indeholder kanaler, så lyden har lang vej, og tonen dermed blir dybere.