Koncert med Trio Hang

Trio Hang

Trio Hang
Koncert i valgmenighedskirken
onsdag den 5. oktober 2016 kl. 19.30
Midt i den skønne løvfaldstid åbnes dørene i
valgmenighedskirken til koncert med den internationalt
anerkendte Trio Hang. Trioen består af Benjamin
Barfod (Hang), Anette Gøl (Harpe) og Anja Præst
(Basklarinet). Tre smukt klingende instrumenter mødes
og et eventyrligt univers opstår i de tre instrumenters
leg med melodier og tonesprog i både improviserende
satser og genkendelige temaer. Instrumenterne smyger
sig om hinanden og giver melodien nye klangnuancer
og bærer den af sted fra det ene instrument til den andet.
Her blandes folkemusik, klassisk og jazz i en fabulerende
verden, som er meditativ, rytmisk og legende.
Instrumentet HANG vil nok være et nyt bekendtskab
for mange, og Benjamin Barfod er en af de få musikere
i Danmark, som virkelig mestrer dette instrument, der
kun er omkring 16 år gammelt, udviklet og produceret
i Schweiz. Lydmæssigt kan den beskrives som en
krydsning mellem en steel pan, gong og det indiske
instrument gatham. Både forskere og terapeuter mener,
at hangens bløde toner er healende og får cellerne
i kroppen til at slappe af, og sammen med harpens
svævende klang og basklarinettens groundende lyd er
der virkelig lagt op til en smuk koncertoplevelse.
Ulrich Klostergaard