14. søndag efter trinitatis Høstgudstjeneste

KategoriGudstjeneste
Dato
02 september 2018 10:00 - 15:00

Høstgudstjeneste…

...og besøg i Jens Aage Preislers opfinderunivers, tilsat god musik, dans og leg, sådan som det hører sig til ved en høstfest – det er da noget man må opleve! Det hele begynder, når vi mødes hos Jens Aage på Vængemosevej 4, til høstens taksigelsesgudstjeneste søndag den 2. september kl. 10.00. Det tidlige forårs blomsterflor og forsommerens dufte og væld af blomstrende buske og smukke roser har været helt overdådigt. Forhåbentlig bliver høsten også god, både i haver og på marker, selv om alt lige nu midt i juni er støvet og tørt, og regnen lader vente på sig. Høstgudstjenesten foregår inde eller ude, alt efter som vejret er og derefter fortsætter dagen med musik, dans og leg. Man bliver sulten af al den aktivitet, så medbring en god madpakke – arrangørerne sørger for kaffe/te/saft og kage. Og tag endelig naturvenligt tøj og fodtøj på, der er nemlig rig mulighed for at trave en tur i den dejlige natur omkring Jens Aages ejendom, en natur som bliver ”ledt lidt på vej” af alle Jens Aages påhit og opfindsomhed. Vel mødt i naturens høstlige mangfoldighed